Dræner din hverdag dig for energi?

Rigtig mange oplever en hverdag, hvor vi føler os drænede og måske også har en følelse af at sidde på udskiftningsbænken i vores eget liv. Livet er egentlig godt, men alligevel…og vi deltager ikke helt som vi gerne vil.  Det er tit forbundet med skam. For de fleste af os vil så gerne kunne det hele, hele tiden. Og når vi ikke kan, så skammer vi os.

Vi føler os simpelthen ikke gode nok. Nu har vi endelig fået den mand, de børn og det job, vi ønskede os, og så nyder vi det ikke? Det er en totalt forbudt følelse. Vi kræver af os selv, at vi skal være glade for det gode. Men hvad gør man så, når man faktisk bare er fuldstændigt drænet?

Jeg har en klient, som går i coaching forløb hos mig. Måske kan du genkende noget af dig selv og din hverdag i hende.

Hun elsker sin mand, hendes børn og sit arbejde. Men hun kan ikke rumme det længere, og kan ikke mærke sig selv. Hun er TRÆT og når hun endelig synes hun skal nyde det, så har hun en dundrende hovedpine.

Hun forstår det ikke, for hun har de ting i livet hun ønsker sig.

Alt det rare føles pludselig også som en opgave, og alt bliver svært at overskue. 

Fakta er, at hun er slidt. Hun sidder over for mig, flot, sej og set udefra et fantastisk sted i livet. Men oplevet indefra er det alt andet end idyllisk. Hun fortsætter med at fortælle, at hun og manden har fået flere konflikter på det sidste, at hun siger nej til veninderne og føler sig bagud på arbejdet.

Hun føler ikke hun har mere at give og går rundt med en konstant dårlig samvittighed.

Nej til det sociale

Når vi ikke har overskud, vælger de fleste sig selv fra. Ikke som et bevidst valg, men som en konsekvens af, at vi vil gøre alt for, at alle omkring os har det godt, og at arbejdet bliver passet. Og det, der kan tages noget fra, er dig selv og dine relationer. Så selvom vi på den ene side gerne ville være hende, der siger ja til en invitation fra kæresten eller veninderne, så siger vi nej.

Det nej er fuldt forståeligt, men over tid bliver det en endnu mere negativ spiral, hvor vi skubber os selv længere og længere ned i et mønster, der dræner os. Så min klient og jeg begyndte med hende selv. Med at skabe pauser til at genoplade og få lyst til at være sammen med andre. Hun tvivlede meget på, at fem minutters morgenmeditation kunne gøre en forskel og følte, det var svært at sige nej til børnenes ønske om leg om eftermiddagen, men hun opdagede, at det lille nej og de 10 minutter til sig selv faktisk gav lyst til reelt at være sammen bagefter.

Hvis vi holder op med at passe på os selv, så ender vi med at trække livet ud af vores relationer. Og måske er der faktisk energi og overskud at hente i samværet med dem, vi elsker, hvis vi giver os selv lov til at tage en pause indimellem og ikke forsøger at være den perfekte kvinde?

Ingen er perfekte eller super mennesker, og jo mere vi prøver på at være det, jo mere fjerner vi os fra os selv. For tilslut at ende som min klient, der ikke at kunne mærke sig selv og være total drænet trods et dejligt liv.

Når du er i et fly, hvad siger stewardessen så altid om iltmasken? Du skal tage din egen på, før du hjælper andre. Det er samme princip alle andre steder i livet.

Når vi forsøger at være der for andre i en sådan grad, at vi glemmer os selv, så ender vi med hovedpine, utålmodighed med kæresten, råbe af børnene og følelsen af at være helt drænede. Du skal passe på dig. Ingen andre kan gøre det for dig. Når du varetager dine behov, så får du mere at give til andre.